Det er med stor sorg jeg må meddele trofaste gæster og venner af Den Sorte Ravn, at finanskrisen har gjort, at der ikke længere er økonomi til at drive Restauranten videre.

Der har været en køber som var interesseret i at drive Ravnen videre i samme ånd som den har været kendt og afholdt for, hvilket jeg naturligvis var rigtig glad for, men desværre var han ikke i stand til at rejse den fornødne kapital og måtte springe fra for et par uger siden.

Så det har ikke været muligt at redde Den Sorte Ravn, trods forskellige tiltag, og det har været en utrolig svær periode for personalet, og vores familie.

Min trofaste tjener Oli har fået nyt job hos Restaurant Alsace, og køkkenchef Jens hos Novo Nordisk, og jeg ønsker dem alt det bedste i deres nye jobs.
Min anden dygtige køkkenchef Kim samt vores dygtige og stabile kokkeelev Kwan, mangler job og ny læreplads. Kwan mangler kun et par måneder efter endt svendeprøve, så hvis der er nogle der mangler kreative hænder så tøv ikke med at kontakte mig.

Jeg takker for rigtig mange dejlige minder i alle de 35 år, og glæder mig til at nyde min barsel med vores datter Sophia.

Mange hilsner fra Tina Skandrup.